Kontakt

Dialoga
Rudevej 130
8300 Odder

Else Bek
info@dialoga.dk
40626756

https://www.dialoga.dk/

Brug af kunstterapi og familieterapi

Både kunstterapien og familieterapien er oplevelsesorienterede. Det vil sige, at det som var og som vi ofte forsøger at holde fast i, det viser sig anderledes, når vi kigger på dét, vi netop er i gang med at opleve, i nuet.

– Det at male, tegne, forme, bevæge sig, lave lyde – det giver ofte et løft i den, situation man er i. – Man overraskes over det, man pludselig ser, hører, mærker eller kommer i tanke om.

Kunstterapi

Kunstteapien kan anvendes i f.eks. psykoterapi, i pædagogisk sammenhæng, i læringsøjemed, i spirituel sammenhæng, i coaching, supervision, i selvudvikling og som legeterapi (måske bedre kendt som sandplay).

Flere af de kunstterapeutiske metoder kan lægmand /-kvinde anvende i sammenhæng med egen selvrefleksion, i leg med børn eller med sin partner.

Det at male kan vi alle sammen – nogle kan også male, så det kan sælges for penge, men det er ikke det, jeg gør eller lærer mennesker at gøre. – Jeg lærer mennesker i alle aldre (indtil nu fra 2 til 86 år) at have det godt, mens de maler, synger, trommer, bevæger sig og andre kreative aktiviteter.

Jeg er uddannet først folkeskolelærer, så socialpædagog, så i gruppeprocesser på gestaltterapeutisk grundlag, så den oplevelsesorienterede familieterapi (daværende Kemplerinstitut, som boede i Odder Kommune), så diverse bl.a. indenfor psykiatri, og senest med kunstterapien.

Jeg har altid interesseret mig for, hvad det er, der sker mennesker imellem og i det enkelte menneske – langt før, jeg fik sprog derfor.

Kunstterapien er genial på den måde, at oplevelser uden sprog og før sproget indtraf gives et udtryk for dernæst at finde sprog og mening.

Familieterapien er genial på den måde, at barnet eller en forælder aldrig lades alene.